Julen er de knuste hjerters tid - bøger om sorg for de mindste

Julen er hjerternes tid. Men hvis man har mistet er det også ofte en af de hårdeste tider på året, når man mærker tomheden efter det menneske, man plejede at dele glæden og traditionerne med. Litteratur kan ikke hele et knust hjerte, det er der ikke noget, der kan. Men tiden kan gøre smerten mindre, og litteraturen det kan få os til at føle os mindre alene. Litteraturen kan lappe os lidt sammen. Bringe os trøst eller vise at vi ikke er alene om at føle smerte og have det svært.

Og selvom barnet ikke umiddelbart har oplevet et tab, så vil de høre om det på et tidspunkt. Måske mister en i børnehaven en mormor eller et kæledyr.

Verden bliver utryg, når den er ukendt.

Døden og tab behøver ikke være tabu, der kun bringes op, når det er nødvendigt. Børn går ikke i stykker af at blive præsenteret for livets tristere sider. Tværtimod går de mere i stykker, hvis de er uforberedt på, at døden findes som en uundgåelig del af livet og disse bøger kan sagtens læses simpelthen som vidunderlige rørende historier, der vækker genkendelse hos dem, der har oplevet det og tanker hos dem, der ikke har.

Om døden og en selv

Døden i æbletræet af Kathrin Schärer

Døden i æbletræet minder lidt om historien om de tre brødre fra Harry Potter. En snedig gammel ræv får en magisk væsel til at fortrylle sit æbletræ, så ingen der kravler derop kan komme ned igen og på den måde fanger han Døden selv. Døden venter tålmodigt og med et vidende smil og til sidst er ræven klar til at tage med ham. Hans rævekone er død, hans børnebørn har fået børn og skoven er fyldt med nye ræve. Den behandler det at acceptere døden og måske endda være glad for den, fordi man har levet et langt og rigt liv og trænger til at hvile sig. Til sidst er døden som at komme hjem.

And, Døden og tulipanen af Wolf Erlbruch

Wolf Erlbruch er en kunstner i alle hans værker, men denne er særligt smuk. And møder Døden som slet ikke er så skræmmende, når man lærer den at kende, selvom den ser lidt uhyggelig ud til at starte med. Næh, det er jo ikke døden man skal være bange for, det er det der forårsager døden. And bliver nærmest venner med Døden, og da hun til slut drager afsted på sin sidste rejse med tulipanen på brystet er det ikke skræmmende eller uhyggeligt, men vemodigt og rørende. Børn og voksne vil måske genkende Erhbruchs streg fra Muldvarpen, der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved‎.

Om at miste en bedsteforælder

Græd blot hjerte af Glenn Ringtved & Charlotte Pardi

Græd blot hjerte er en meget særlig bog. Den behandler døden fortrøstningsfuldt uden at blive sentimental. Dens grundpræmis er: Uden smerte kan vi så kende glæde? Billedsiden og teksten komplimenterer hinanden perfekt og på en poetisk og respektfuld måde guides læserens gennem sorgen. Måske en af de bedste bøger om emnet. Og det mente American Library Association også. Den vandt 2017 American Library Association Batchelder Award.

Alfreds mindebog af Dennis Gade Kofod & Ane Bjørn

Hvad sker der, når nogen dør? Det er en svær samtale at have med børn, for uanset om man tror på et efterliv eller at døden er slutningen, så er det store abstrakte emner. Det tager denne bog fat i med kærlighed og en snert af humor, da far siger at farfar lever inde i Alfred - og det forstår Alfred for farfar var jo meget større. Det starter en samtale om minder og hvordan vi finder dem vi har mistet i vores minder og tanker. Samspillet mellem den velovervejede dialog og de sanselige illustrationer gør dette til en meget smuk og sympatisk bog fyldt med fortrøstning og lys.

Bezunk og egernet af Tina Sakura Bestle & Teddy Kristiansen

Et andet aspekt af sorg er hvordan den overlevende bedsteforælder lever med at miste sin partner gennem mange år. Bezunk har mistet sin Ellen og dækker stadig op til hende. Han har uendelig svært ved at leve igen og sorgen har overtaget hele hans liv - men en dag dukker et lille egern op og vender hans verden på hovedet. En meget fin fortælling om hvordan en god ven eller måske et barnebarn kan give en sørgende bedsteforælder livet tilbage.

Om at miste en søskende

Den fineste historie af Brynjulf Jung Tjønn

Denne bog har meget lidt tekst, men siger alt i verden om sorg. Vi følger en pige, der har mistet sin lillebror, og mens forældrene sørger og forsøger at leve med tabet, så løber pigen ud i skoven for at besøge søen og forsøge at vække sin lillebror til live igen - om ikke andet så i den korte tid magien i skoven virker.
Illustrationerne er enkle, men virkningsfulde og man kan forstå at uanset hvad så bærer søsteren sin bror med sig for evigt. Jeg har endnu ikke læst den højt uden at græde.

Vi er løver! af Jenny Lucander & Jens Mattson

Lillebror og storebror leger ofte, at de er farlige løver på savannen. Stille, stille sniger de sig ind på deres bytte, når de går på jagt. Løver er stærke dyr, der holder sammen og de kan klare alt. Lige indtil storebror ikke kan være en løve længere. Han bliver alvorligt syg, og lillebror raser mod verden og bliver ved med at være en løve. Han forstår ikke helt hvad der sker, men han ved at storebror ikke tager med på jagt længere. Bogen slutter med, at brødrene ligger i sygehussengen, hvor storebror hvisker: “Vi er løver”. Vi ved ikke om han klarede den, men vi ved at de to brødre holder sammen til det sidste og er modige som løver.

Om at miste en forælder

Her gik Victoria af Glenn Ringtved & Charlotte Pardi

“Min mor døde i julen.Hun snakkede om de fodspor, man sætter i livet. Der er fodspor overalt ...”

Gennem en piges minder om sin mor, der døde i julen, får vi en hyldest til et liv og hvad hun betød for sin datter, og hvordan datteren kommer igennem tabet ved at huske og se moren i det indtryk hun gjorde, mens hun levede. Det er en hjerteskærende historie, men også poetisk og varm og på en måde trøstende, for både forældre og børn at de ville klare sig, skulle man forsvinde så længe før man burde.

Om at miste et familiemedlem

Stig af Annica Hedin & Per Gustavsson

Der er et hul i verden, hvor Stig plejede at sidde. Drengen føler sig utrolig alene med tabet og tomrummet, men langsomt opdager han at han ikke er alene. Også hans søster og mor føler hullet og det bliver lidt nemmere at bære, når man taler om det.

Om at miste et kæledyr

Hvor flyver du hen, Søster kanin? af Christine Lund Jakobsen

I Hvor flyver du hen, søster Kanin? mister barnet sit elskede kæledyr. Hun følger efter det til en anden verden og bogen handler om at give slip. Søster Kanin er gladere på den anden side, for hun var klar til at tage afsted, men Liv følger efter hende og prøver at trække hende med tilbage, selvom hun egentlig godt kan se Kanin er glad, hvor hun er nu. Liv får hjælp til at give slip af Bror Rotte, som hele tiden prøver at fortælle hende, at hun ikke hører til hvor Kanin er nu. Til sidst lader Liv Kanin flyve bort og vender tilbage til livet for både at sørge og mindes Kanin.

Previous
Previous

Når Ole Lund Kirkegaard dræber læselysten

Next
Next

“Det er behøver jo ikke være realistisk, når det er fantasy”